Geologi.

   
  Det nordvestlige Skåne fremviser inden for et relativt lille geografisk område alle de geologiske landskabselementer, som knytter sig til en af Nordeuropas mest markante brudzoner, den såkaldte "Sorgenfrei-Tornquist-zone", tidligere også kaldt "Den Fennoskandiske randzone". Denne brudzone løber lige gennem Skåne og fortsætter videre under Østersøen til Bornholm og Polen.

I det nord-vestlige Skåne viser den sig ved de markante åse Kullen og Søderåsen, som rejser sig majestætisk over den skånske slette.. De opragende skånske åse består væsentligst af Gnejs med bånd af amfibolit dannet i en dybde af 23-30 km under en bjergkædefoldning for ca. 11-1500 millioner år siden langs randen det lille mikrokontinent "Baltica".

På sletten mellem åsene findes, under de kvartære ishavsaflejringer lag fra overgangen Trias-Jura. I disse lag, som er dannet under kystnære deltabetingelse, har gennem årene pågået en intensiv kulbrydning siden 1500 tallet.

En stor del af det opgravede materiale fra de over 500 km mine-gange, som stadig, vandfyldte befinder under overfladen, ses i de karakteri-stiske over 50m høje slaggebunker, som flere steder rager op i landskabet syd for Søderåsen.. Aflejringsmiljøet for de kulførende aflejringer kan i dag studeres i store åbne brud syd for Bjuv og i profiler langs Øresunds-kysten syd for Kullen. I for-bindelse med brydningen af ler og kul har man fundet talrige fodaftryk af dinosaurer, som har levet i disse deltaer langs den daværende kyst. Til miljoet i Juratid hører også de over 75 vulkaner, som inde i land har præget landskabet langs Tornqistzonen i det nordøstlige skåne.

De ældste sedimentære aflejringer i Skåne er fra Tidlig Palæzoikum og findes dybt under trias-juralagene i den skånske slette, men kan studeres "på ryggen" af de skånske åse i disses sydøstlige ender.
Det drejer sig her om sandsten og skifer afsat af det hav som for 545 mill. år siden skyllede ind over det da næsten fuldstændigt nedslidte Baltica fra sydvest.

Ud over det geologiske danner Skåne på mange måder overgangen mellem det typisk sjællandske landskab med bageskov og kuplede bakker som kan ses i sydvest til det vi kender som det typisk svenske landskab med spredte klippepartier med birk, gran og fyr, som præget Skåne i nordøst.
Siden oldtiden var Skåne da også en danske landsdel, den frugtbareste del i Riget, indtil Danmark efter en række ulykkelige krige for 350 år siden måtte afstå Skåne, tilsammen med Halland og Blekinge til Sverige. Men de kulturelle og historiske minder om dansketiden findes stadig i rigt mål i Skåne fra Geograforlagets oplæg til ekskursion til Skåne
 
 

Det nordvestlige Skåne fremviser inden for et relativt lille geografisk område alle de geologiske landskabselementer, som knytter sig til en af Nordeuropas mest markante brudzoner, den såkaldte "Sorgenfrei-Tornquist-zone", tidligere også kaldt "Den Fennoskandiske randzone". Denne brudzone løber lige gennem Skåne og fortsætter videre under Østersøen til Bornholm og Polen.


I det nord-vestlige Skåne viser den sig ved de markante åse Kullen og Søderåsen, som rejser sig majestætisk over den skånske slette.. De opragende skånske åse består væsentligst af Gnejs med bånd af amfibolit dannet i en dybde af 23-30 km under en bjergkædefoldning for ca. 11-1500 millioner år siden langs randen det lille mikrokontinent "Baltica".

På sletten mellem åsene findes, under de kvartære ishavsaflejringer lag fra overgangen Trias-Jura. I disse lag, som er dannet under kystnære deltabetingelse, har gennem årene pågået en intensiv kulbrydning siden 1500 tallet.
En stor del af det opgravede materiale fra de over 500 km mine-gange, som stadig, vandfyldte befinder under overfladen, ses i de karakteri-stiske over 50m høje slaggebunker, som flere steder rager op i landskabet syd for Søderåsen. Aflejringsmiljøet for de kulførende aflejringer kan i dag studeres i store åbne brud syd for Bjuv og i profiler langs Øresunds-kysten syd for Kullen. I for-bindelse med brydningen af ler og kul har man fundet talrige fodaftryk af dinosaurer, som har levet i disse deltaer langs den daværende kyst. Til miljoet i Juratid hører også de over 75 vulkaner, som inde i land har præget landskabet langs Tornqistzonen i det nordøstlige skåne.
De ældste sedimentære aflejringer i Skåne er fra Tidlig Palæzoikum og findes dybt under trias-juralagene i den skånske slette, men kan studeres "på ryggen" af de skånske åse i disses sydøstlige ender.
Det drejer sig her om sandsten og skifer afsat af det hav som for 545 mill. år siden skyllede ind over det da næsten fuldstændigt nedslidte Baltica fra sydvest.
Ud over det geologiske danner Skåne på mange måder overgangen mellem det typisk sjællandske landskab med bageskov og kuplede bakker som kan ses i sydvest til det vi kender som det typisk svenske landskab med spredte klippepartier med birk, gran og fyr, som præget Skåne i nordøst.
Siden oldtiden var Skåne da også en danske landsdel, den frugtbareste del i Riget, indtil Danmark efter en række ulykkelige krige for 350 år siden måtte afstå Skåne, tilsammen med Halland og Blekinge til Sverige. Men de kulturelle og historiske minder om dansketiden findes stadig i rigt mål i Skåne fra Geograforlagets oplæg til ekskursion til Skåne

 

 

 

 

 Skånes historia  Länsstyrelsen i Skåne län  Hallandsås
 Söderåsen - geologi    
 Fråga en lundageolog!    
 Skånska slott och herresäten