Torpet
1910-2007

Det vil glæde os, og det vil sikkert også være godt for dig at besøge vores torp. Det er imidlertid ikke noget trestjernet hotel. Efter den normale stjernetildeling får det slet ingen stjerne og betegnes som langt under standarden.

I fred og ro eller aktiv ferie
Har du sans for andre kvaliteter finder du her et sted, som er helt anderledes end det normale feriested. Her kan du finde en utrolig ro. Kun når solens stråler kæmper med de drivende skyer knirker "stål"-taget under henholdsvis udvidelse og sammentrækning. Kommer du tidligt på sommeren ser og hører du solsort og skovskade omkring Torpet. Senere er det den lille fluesnapper, som synger i baggrunden. Græsset er højt, når vi kommer men når det er slået forsvinder næsten alle generende insekter. Kun guldsmeden kommer til at dominere i solskinstimerne sammen med firbenene.
Men her er også plads til at børnene kan lege meget højlydt, for der er langt til naboerne.
 
Ruth foran ødegården påsken 2007

Ankomst
Det er fantastisk dejligt at komme til stedet. Det er altid spændende om der er sket noget siden vi var der sidst. Og når vi står ud af bilen efter den forholdvis lange? køretur og står foran huset er der kun naturens egne lyde.
Er det tidligt på året er der mange fuglestemmer, men senere på året fornemmer man først og fremmest roen.
Tænder op i brændeovnen i stuen og petroleumslamperne og stearinlysene og efterhånden som tæpper og hynder kommer frem fra skabe og slagbænk, hvor musene ikke kunne røre dem begynder der at være en hyggelig stemning. Man er lidt småtræt efter turen og har derfor taget noget letopvarmeligt mad med hjemmefra. Det bliver hurtigt varm på gaskomfuret i køkkenet (hvor der er lukket for gasflasken, når man kommer). Efter at have pakket ud og hentet et par blomster og spist lidt vil vi gå en lille tur. Vi går ned over engen mod syd op til "frøvejen"

Uden indlagt vand og el
Der er ikke indlagt vand - dog tappes vand fra l000 1 beholderen, der står uden for køkkenvinduet (regnvand). Det kan drikkes uden at blive kogt, men pga. kalkmangel (meget blødt) smager det anderledes.
På kirkegården kan man evt. hente frisk vand eller i Tulseboda Brunn.
Der er heller ikke indlagt elektricitet. Af hensyn til evt brand er der en skumslukker, som du bør sikre dig hænger i forstuen.
Opvarmningen foregår med komfur i køkkenet og brændeovn i stuen, men der er ikke opvarmning i de to værelser, undtagen ved at lade dørene stå åbne til stuen.
Der er heller ikke toilet, men et tørkloset i laden, som imidlertid må tømmes efter brug.
Skoven kan også benyttes, men wc-papir bør brændes eller graves godt ned ellers ligger det opgravet nogle uger senere, når dyrene har fundet det og det ser ikke...
Der kan godt være en del myg maj-juni. Men hvis græsset omkring stuehus/lade slås tæt forsvinder de herfra.

Udhuset med nyt gæstehus og eget køkken og brændeovn og Ole i fodboldmålet med enebæroverligger



Torpets historie

Torpet er et husmandssted, hvis historie kan føres tilbage til ca. 1890. Det blev oprindeligt bygget på en kampestenssokkel ca. 300 m øst for det nuværende torps placering nede på engen. Men i 1910 blev det "flyttet" til den nuværende placering, og der blev lavet en god kartoffelkælder.

Nabogården. "Københavnernes ødegård"
Oprindeligt var vores torp en udstykning fra GÅRDEN på den anden side af engen, hvor Blomquist-familien drev landbrug til omkr. 1950. Herefter flyttede de til byen og fik senere solgt huset som ødegård til nogle københavnere.
Blomquist beholdt dog en del af skoven og har indtil 1981 fortsat med at fælde nogle træer i skoven om vinteren og sælge til Fridafors Skovsbolag. Endvidere har han indstalleret en lille skovvogn i en lysning i skoven, således at de med kone og børn, børnebørn kan nyde en kop kaffe her og evt. gå i læ, når det regner. For dernæst at genoptage f. eks. kartoffeldyrkningsarbejdet senere. Der blev plantet en del frugttræer her i begyndelsen af 1980'erene.

Vores torp (=husmandssted)
Der skete en række ejerskift efter 1910 Bengt Svensson omtales (1910) .
I 1916 blev det solgt til Fridafors skovbolag, som jo iøvrigt var ejet/startet af en dansker.

Firmaet lejede det ud og der boede bl.a. en kurvefletter. I 1919 blev det solgt til en Svensson-familien, der egentlig var storbønder fra Hallandsboda. Måske endte de her pga at de havde kautioneret for andre, som ikke klarede deres gældsforpligtelser.
Familien Svensson havde døtrene Johanne, som var i USA, men kom hjem igen og Bente, der var hjemmegående.
Desuden sønnerne Julius, der også var i USA i nogle år. Men den ældste Sven "den kloge" og lillebror Ernst, som var stenhugger og senere arbejdsmand boede her hele livet.
Faderen lavede træsko af meget fin kvalitet; de var lettere end de fleste træskotyper.
Og de to træer der står ved hver ende af laden skulle være af særlig velegnet til dette formål. Ernst fik som en af de første i sognet en cykel, men sådant et monstrom ville Sven ikke have, selv om han levede til o. 1960. Til sidst i 1950' erene boede de 4 børn sammen i huset. To brødre og to søstre.
Blomqvistfamilien fra københavnergården - på den anden side af engen -har haft meget kontakt med Svenssonfamilien. De byttede aviser i 20-30 år. Hjalp hinanden med at slagte, men fest var man ikke interesseret i. Det eneste tidspunkt hvor man kom sammen med flere af nabokonerne var ved det, der kaldtes ostegilde(efterårsfest).
Ernst var medlem af bestyrelsen for griseforsikringsforeningen og var ofte med på Ryd marked . Herudover kom man næsten ikke uden for lokalbygden. Hver søndag gik man i kirke - ofte blev "moderen" hjemme for at have maden parat, når man kom tilbage. Kirkeklokken fra landsbyen kan høres langvejs - måske du også bemærker den under dit ophold på torpet.


Hvordan overlevede de på torpet?
Der var næsten tale om en 100% selvforsyningsøkonomi. I visse perioder kunne det være så dårligt, at de måtte leve delvis af suppe kogt på bark fra træerne.
Det størst dyrkede areal kunne komme op på 4 t.land med korn på engen og "16 t. land" med kartofler. Men engen er meget fugtig, selv om de med møje og besvær har gravet nogle imponerende grøfter til at afdræne området, og muldjorden er meget sandet (feldspat) og med et lille humuslag og værre er det at der er så mange store stenblokke. Adskillige steder ligger grundfjeldet fremme i dagslyset som kæmpestore blokke der ikke er til at rokke. Alligevel er det lykkedes for familien at samle mange store sten sammen og lægge dem i ofte meget høje stengårde, som du kan se inde i skoven.

Kostalden og laden
I kostalden kunne der stå 2 køer/stude og en kalv. Bag laden var der om sommeren et fedsvin. Måske skal man ikke forestille sig at dyrene altid var radmagre, idet det berettes at engang da de skulle slagte svinet var fedtlaget så tykt at de ikke kunne aflive dyret med kniven med det samme, men først efter en større kamp, men det fortælles også at de ofte fik et par dramme før slagtningen skulle foregå!
For at få ekstra indkomst plukkede man i sensommeren blåbær og tyttebær.

Stenhugger Ernst bearbejdede nogle af de store grundfjeldsblokke, som man kan se flere steder langs grusvejen og bag laden.

Der skulle hugges meget brænde måske 15 m3 til komfuret i køkkenen og ovnen i stuen. I stuen sov søstrene om vinteren, men brødrene sov i det værelse, der nu er lyserødt.

Væggene var blokhuggede stammer"isoleret" i sprækkerne med mos. Men det må ofte have været koldt, og man kunne ikke fyre over i den dårlige kakkelovn, der efterhånden var godt slidt. Det hjalp dog at man havde lavet en stor og omfangsrig bageoven omkrandset af masser af kampesten, som det ses i både køkkenet og i stuen. Disse kampestensmure er gode til at holde på varmen, når de først er grundigt opvarmede.

Vand måtte man hente i brønden, der ligger ca. 150 m øst for stuehuset og det måtte hejses op med håndkraft, idet man fik aldrig råd til en pumpe.
Det må have været et besværligt arbejde, når kreaturerne hver dag selv i den værste kulde skal have sin store spand vand bragt ind i stalden. En ko der skal give en god portion mælk drikker 30-40 liter vand pr. dag.
Det korn, der var mejet med le om sommeren og sat i traver til tørring blev gemt i ladens to fag. Det ene fag hvor der nu er gæstehus er blevet anvendt til opbevaring af korn, mens den anden siden hvor der nu er værksted blev benyttet til opbevaing af hø. Imellem de to fag lå tærskeloen.
Tærskeloen bag den brede port til laden havde et godt tæt gulv som negene blev lagt på og dernæst blev aksene og avnerne slået af med plejl. Senere købte de dog maskiner som "pigmaskinen" og "rensemaskinen" men da der aldrig blev råd til at indlægge elektricitet, skulle de fungere ved håndkraft. Den ene fik hjulene til at køre rundt, mens en anden "fodrede" maskinen.
De fleste redskaber lavede de selv, men enkelte ting måtte de nødvendigvis købe f. eks. salt, søm, hammer, savklinge, sukker og lidt tøj.


Torpet efter II verdenskrig
Efter 2 verdenskrig da mekaniseringen slog igennem inden for bl.a. landbruget og industrien kunne opsuge noget mere arbejdskraft, begyndte det at blive mere attraktivt at flytte ind til de lidt større byer og sælge sin arbejdskraft til andre og til gengæld købe de varer, man skulle have for den udbetalte ugeløn. I byen fandtes også moderne faciliteter som elektricitet. Landbruget som indtægtskilde blev mindre væsentligt og folk flytter fra gården selv om den ikke kunne blive solgt. Herved kommer tusindvis af små torper eller større gårde til at stå øde. Særlig slemt er det i marginalområder for landbrugsproduktionen som f.eks.- Småland, men også i Blekinge bliver der mange ødegårde. Torpet her blev til et ødetorp i 1950'erne. Efterhånden forfaldt det, og der blev hul i taget. Der voksede hindbærplanter inde i huset. Komfuret fra køkkenet forsvandt osv.
Jorden blev overtaget af Karlsson, ejeren af gården øst for torpet. Men han kunne ikke sælge huset. Først i 1963? bliver det solgt til en dansker, Erik Albertsen, min tidligere svoger. Han boede dengang i Malmø. Købsprisen var ca. 3500 kr og hertil kom "store" udgifter til opmåling og udstykning.
Han havde planer om at restaurere det således at husets og stedets kvaliteter mht. "hyggelighed" og brugbarhed bliver virkelig godt.
Huset bliver endevendt, men alligevel gnaver husbukkene videre og det må til sidst gasses. Der bygges et nyt hus inde i det gamle således, at det ikke falder sammen og nye vinduer og panel kommer der på. Endvidere et nyt tag således at sneen ikke kan ligge og trykke huset fladt. Den tekniske snilde fortsætter med at der bliver installeret en vandbeholder på l000 l som kan opsamle nedbøren fra tagrenden og lede det ind i huset.
Brønden der næsten var fyldt op med skidt bliver gjort ren og stenene bliver muret sammen således at der ikke mere drukner mus og andre dyr i brønden.
Den gamle skorstenspibe bliver taget ned og anvendes til pejs et stykke fra huset. Her kan man riste sig nogle gode bøffer eller pølser. Vi har fået de bedste stegte kyllinger her for slet ikke at tale om fiskeretterne.

Udhuset
Laden bliver der også sat skik på. Spærene der er gennemgnavede bliver spændt sammen med jernwire. Der sættes nyt tag på halvdelen af laden, idet der jo dog må være grænser for hvad man skal udrette.

Torpet, ny ejer (1976)
I 1974 besøgte en dansk familie torpet i en uges tid. Den atmosfære, der var her i aug tiltrak både Bodil og Torben samt børnene Christian, Anne Catherine og Ulla. Vi besluttede, at komme igen, hvilket skete i efterårsferien. Denne blev i høj grad benyttet til at finde ødegårde på kortet. Hvis der på kortet kun var markeret en stiplet sti hen til et hus var der måske en chance for at finde et ødehus inde i skoven. Teorien viste sig ofte at holde stik, og der blev besøgt adskillige ødegårde i området omkring torpet i op til 30-40 km afstand. Men ingen tiltalte os rigtigt. Der blev lidt for meget at lave så meget, at det måske var bedre at rive det gamle ned og bygge nyt, men så var der jo ikke vundet så meget - det var ikke den atmosfære, vi var ude efter.
En af de bedst placerede ødegårde lå ikke langt fra torpet. Denne bygning ejedes af en snedker/tømrer, som nu boede i Kyrkhult. Han kom der om sommeren og avlede sine gulerødder. Huset stod imidlertid og forfaldt. Det fortælles på egnen at allerede i 1930'erne sagde man at det kunne ikke betale sig at reparere det, det var bedre at bygge et nyt. Tømren lagde dog nyt tag på den østlige side i 1960'erne. Vi prøve at vise vores interesse for evt. at købe huset overfor ham. Han svarede os ikke og da Bodils bror Erik i flere omgange forsøgte at købe huset var det lige ved at gå i orden hver gang, men da der skulle skrives under udskød han salget igen for hvad nu hvis han fik pengene, så ville han jo miste sin invaliderente/pension. Huset stod endnu til 1981, men er nu revet ned og nogle fra familien har overtaget stedet og bygget et nyt lille hus nær søen.

I sommeren 1975 besøgte vi igen torpet og hørte nu at Erik og Ingrid ville sælge det for 35000 svenske kontant. De havde nu både sommerhus ved stranden, helårsbolig ved stor sø og så dette torp. Det blev for meget.
Vi forlod derfor stedet med vemod, idet vi tænkte, at nu så vi det sikkert ikke mere. Men lidt senere på året blev det aftalt, at Bodil kunne købe det, hvis ellers lensstyrelsen ville give lov dertil. Det skete.
I okt 1976 blev der slæbt nye møbler dertil bla blev der købt ny sofa, badstuestole hos Ikeacentret i Ælmhult.
Vi lavede en masse i huset, bagte i ovnen i køkkenet dog ikke uden besvær. Når komfuret i køkkenet skal benyttes er det bedst at få opvarmet skorstene med brændeovnen i stuen ellers kommer røgen fra komfuret bare ud i køkkenet. Dørene i stuen blev malet i nationalfarverne og der blev hængt billedere og plakater op.
Påsken i 1977 var mindre spændende. Da vi ankom lå halvdelen af laden som en ruin efter sneens tryk. Det var ikke det vi havde drømt om!
For at bevare miljøet begyndt vi dog for de meget begrænsede penge at bygge skallen op igen. Det kunne måske blive til et lille gæstehus engang i fremtiden.

Ruth overtager torpet i 1983
Endnu engang blev huset solgt og Ruth købte det i 1983.
Der blev overført adskillige tusinde kroner til den svenske bankkonto og nu blev der mulighed for at færdiggøre gæstehuset. Siden er der nyindsat en del vinduer i stuehuset og gavlen mod engen blev fornyet sammen med to nye vinduer i sommeren 1992.

I dag
I dag ere der to selvstændige boliger, idet også gæstehuset er udstyreet med senge, gasapp. køkken og vask.
Senest er lavet fodboldmål, stangtennis, svævebane, og der er altid nogle huler under udvikling.
Den lille skovvej til huset er udvidet, idet det meste af skoven nord for torpet vil blive fældet indenfor de nærmest år.

Lokale ture